Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

HandelsERFA 2018

HandelsErfa 2021

Trænger du til at få opfrisket dine handelstalenter og vide mere om finansiering, handel og lederskab, er HandelsErfa svaret på dine bønner.

På tre årlige møder optimeres dine evner til at tænke klart ud i handelseventyret. Hvornår skal der købes og sælges? Hvordan ser konjunkturene ud, og hvad betyder det? Og hvordan med finansiering, valuta og renter?

Ud over de faglige indlæg kan du også vælge at bringe dine egne problemstillinger op i gruppen, hvor du også deler viden og gode råd med de øvrige deltagere.

HANDELSERFA 2021

På de tre møder får du en aktuel status på råvarer lige her og nu, informationer om finansiering, renterudvikling og konjunkturer, nyt om foderkontrakter og hvad der ellers rør sig af vigtige ting i markedet. De tre datoer er:

  • Torsdag d. 18. marts 2021
  • Onsdag d. 23. juni 2021
  • Onsdag d. 3. november 2021

Programmet for det første møde kan du se her på siden.

PROGRAM 18. MARTS 2021

FINANS

Corona og mirakelpengene
Pandemien og den deraf følgende økonomiske krise har ramt hele verden, og i Europa er der stor forskel på, hvor hårdt. Vi ser på den finansielle redningskrans, og giver med afsæt i historien vores bud på to potentielle katastrofer: Zombie økonomi og inflation.

Brexit og dig
Så kom Brexit aftalen med Storbritannien endelig i hus. For én gangs skyld blev dansk landbrug favoriseret, og vi kommer med vores forslag til, hvordan du får mest ud aftalen, der løber de næste 5 år.

Rentegevinst – fup eller fakta
Tror vi på stigning af de lange renter, eller bør du vælge de variable i stedet? Vi giver vores bud på, hvordan og evt hvornår du skal reagere, så du (måske) kan opnå en konverteringsgevinst.

Formuerådgivning
Vi har hjulpet en del landmænd med pension og/eller likviditet, og noget er kendetegnende. Alt for mange har tidligere haft alt for lidt fokus på emnet, og har betalt alt for meget i administration. Vi hjælper dig med at skrue ned for udgifterne, og op for udbyttet.

RÅVARER

CO2 kvoter - det nye værdipapir
Vi ser endnu en gang frem imod reduktion af kvælstofkvoten for bla. lavbundsjorde og kløvermarker, og du skal allerede nu tænke på, hvad du melder ind. Endnu er der ikke 100 % styr på beregningerne, men vi følger med og lægger købs- og salgspriser ind på vores hjemmeside, så snart det bliver muligt.

Høst 2021 verden rundt
Måske kigger du også lidt for meget på naboens marker, når du skal vurdere, hvordan høsten ser ud, i stedet for at se ud i verden, hvor prisdannelsen på landbrugsråvarer reelt sker? Vi viser dig de vigtigste tendenser lige nu, og kommer med vores bud på verdens høst 2021.

Planteværn
Coronakrisen har også indflydelse på forsyningen af planteværn, så du bør især i år få bestilt i god tid og få købt til lager. Drop licitationerne, og tag i stedet udgangspunkt i vores prisliste, og så vender vi et par svampemidler, der er på vej til at blive udfaset og deres potentielle afløsere.

Kom med på vognen
2020 har igen været et meget aktivt handelsår for os. Vi har fx solgt hele høst 2020 af foder- og kvalitetskorn, og vi dækkede med sojaskrå til april 2022. Har du ikke fået fulgt vores købs- og salgssignaler, hjælper vi dig på vej. Hør, hvordan og se, hvordan vi har handlet i kaosåret.

Vel mødt til et godt møde.

PRAKTISK INFORMATION

Dato: Torsdag d. 18. marts 2021
Tidspunkt: Fra kl. 10.00 - 15.00
Sted: KHL, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding

Kurset udbydes som et AMU-kursus i samarbejde med Dalum Landbrugsskole. Der kan søges om tilskud for tabt arbejdsfortjeneste (VEU-godtgørelse). Ønsker du at søge VEU, skal du have deltaget på kurset minimum to ud af de tre gange.

TILMELDING

Ja-tak til VEU-godtgørelse (tilmeld dig på efteruddannelse.dk)

Ønsker du at søge VEU-godtgørelse, skal du tilmelde dig kurset via efteruddannelse.dk. Det skal gøres senest dagen før kursusstart

Gå ind på efteruddannelse.dk, skriv 461301KHL11/1-21 i søgefeltet, vælg kurset og udfyld formularen. Husk at have dit NemID parat.

Når du tilmelder dig via efteruddannelse.dk, søger du samtidig VEU-godtgørelse. VEU-godtgørelsen udgør i 2021 kr. 881,- pr. dag.

Vælger du denne mulighed, skal du ikke tilmelde dig her på siden, men kun på efteruddannelse.dk.

Nej-tak til VEU-godtgørelse (tilmeld dig her på siden)

Vælger du dette, kan du lade os klare det meste. Du skal blot udfylde nedenstående formular. Husk også at oplyse dit fulde cpr-nr.

Du skal dog vide, at det efterfølgende ikke er muligt at søge VEU-godtgørelse.

KORT SAGT … Vælger du at tilmelde dig på vores hjemmeside, har du sagt nej-tak til VEU-godtgørelse.

TILMELD DIG HOS KHL HER

  1. CPR-nr.:*
    Invalid Input
  2. Fornavn:*
    Invalid Input
  3. Efternavn:*
    Please let us know your name.
  4. Adresse:*
    Invalid Input
  5. Postnummer & By:*
    Invalid Input
  6. Mail:*
    Please let us know your email address.
  7. Mobil:*
    Invalid Input
  8. CVR-nr:*
    Invalid Input
  9. Hvem skal fakturaen sendes til? Udfyld venligst både navn, adresse samt by*
    Invalid Input