Hvad er ESG?
ESG står for Environment, Social and Governance, og er en vurdering af, hvordan din virksomhed agerer i forhold til omverdenen inden for blandt andet miljø, klima, medarbejdere og ledelse.
Environment // klima, natur & biodiversitet samt vand- og luftkvalitet
Social // socialt ansvar, arbejdsforhold & -miljø samt husdyrenes sundhed og velfærd
Governance // virksomhedsledelse, økonomisk robusthed og compliance
Samfundet stiller stadig større krav til virksomhedernes bæredygtighed. Landbruget skal allerede leve op til en række krav og branchespecifikke standarder, hvoraf mange af disse indgår i ESG - men der er ikke faste krav eller facitlister, når det gælder ESG.
Landbrugsvirksomheder med fokus på ESG vurderes af finanssektoren mere værdisikre, og gør det nemmere for den finansielle sektor at dokumentere kundernes bæredygtighedsaftryk i forbindelse med fx låntagning.
Bankerne er allerede i fuld gang med at vurdere, hvilke krav de vil stille til ESG, og det er derfor vigtigt at definere den grønne profil for netop din landbrugsvirksomhed. ESG forventes at få en direkte indvirkning på landbrugets kreditratings i forhold til fremtidens investeringer.
Det lyder måske som svære og diffuse krav, men i realiteten handler en stor del af ESG om at kunne dokumentere det, du allerede gør i dag samt at være fremsynet og have en strategi- og handlingsplan for bedriften.
Få hjælp til din ledelsesrapport om ESG
Mange virksomheder, også landbrug, er begyndt at indarbejde ESG i en årlig ledelsesrapport. Her kan du beskrive de tiltag, du allerede gør på bedriften for at optimere den bæredygtige udvikling samt uddybe, hvad du forventer at ville arbejde med af tiltag i fremtiden.
Hos KHL har vi udarbejdet en fleksibel skabelon til ESG Ledelsesrapportering. Denne er udgangspunktet for vores arbejde med ESG og tilpasses individuelt til virksomheden.
Vi tilbyder også beregning af klimaaftrykket med ESGreen Tool, som er et klimaberegningsværktøj.
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte din normale rådgiver på KHL for råd og vejledning. Du kan også kontakte Ulrik, Lars eller Claus.