Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Energirenovering af bolig

Få tilskud til energirenovering af din bolig (Bygningspuljen)

Bygningspuljen, som administreres af Energistyrelsen, sætter skub i Danmarks grønne omstilling ved at støtte boligforbedringer, der sparer energi.

Ordningen forventes åbnet i løbet af 1. kvartal 2021.

Tilskudsordningen kan yde tilskud til energibesparelser i helårsboliger. Ordningen er opbygget, så det er enkelt og let for den enkelte bygningsejer at søge tilskud. Du kan læse om ordningen her, hvor du også finder en trin-for-trin vejledning:

Trin-for-trin vejledning i kort form

  • Tjek størrelsen af dit mulige tilskud
    sparenergi.dk kan du indtaste din adresse, hvorefter du får oplyst størrelsen af det mulige tilskud for den pågældende bygning
  • Skaf et energimærke/energirapport (dog ikke nødvendig, hvis du kun vil skifte til varmepumpe)
  • Find følgende dokumenter frem:
    - dokumentation for ejerskab, fx fra tinglysning.dk
    - energimærkningsnummer (find det på forsiden af rapporten)
    - en liste over de forbedringer, du vil lave
    - udfyld ansøgererklæring (pdf-fil)
  • Log på ansøgningssiden med NemID, og udfyld ansøgningen online
  • Vent på svar på din ansøgning

Når du har fået tilsagn om tilskud, kan du bestille det, du har søgt tilskud til.

HVEM KAN SØGE?

Ansøger skal enten være bygningsejeren eller en person, som bygningsejeren giver fuldmagt til at søge.

DETALJERET VEJLEDNING

Vi anbefaler, at du læser den detaljerede vejledning til ansøgningsprocessen igennem. Vejledningen hentes her: Vejledning til bygningspuljen.

ENERGIMÆRKNING

Ansøgning om tilskud til at etablere varmepumpe kan udføres uden, at boligen er energimærket. Ved ansøgning om energitilskud til alt andet end varmepumper, skal boligen være energimærket.