Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Valg til sektorbestyrelsen L&F Kvæg

Den 1. marts afholdes virtuelt årsmøde for L&F Kvæg. I den forbindelse skal landboforeningerne vælge deres repræsentanter til sektorbestyrelsen for L&F Kvæg.

Landboforeningerne skal vælge 4 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. Personer vælges for to år ad gangen til at varetage sektorens interesser.

Familielandbruget har allerede holdt valg blandt deres medlemmer i forbindelse med deres årsmøde i oktober 2020.

I denne artikel informerer vi både om opstilling af kandidater samt hvordan man som medlem tilmelder sig til at deltage i afstemningen til sektorbestyrelsen for L&F Kvæg.

MEDLEMMER, SOM VIL AFGIVE DERES STEMME, SKAL TILMELDE SIG SENEST D. 23. FEBRUAR KL. 9.00

Valget foregår digitalt, og derfor er det også nødvendigt, at du tilmelder dig på forhånd, hvis du vil stemme til bestyrelsesvalget.

Link til selve afstemningen sendes til den e-mail og mobilnummer, som opgives ved tilmelding. Der kan stemmes via egen smartphone, tablet eller PC.

Tilmeldingen er nødvendig for, at vi kan verificere, at du er medlem af en landboforening og har kvæg.

KANDIDATER KAN OPSTILLES FREM TIL D. 11. FEBRUAR KL. 9.00

Både kandidater, der ønsker genvalg, og nye ansigter skal opstilles, for at komme på stemmesedlen.

Der kræves 5 stillere for at være opstillingsberettigede. Fristen for opstilling er d. 11. februar kl. 9.00. Det vil sige, at kandidater og deres stillere skal være indberettet elektronisk på vores kandidathjemmeside inden denne deadline.

For at opstille skal man være aktivt medlem af en landboforening, være mælke- eller oksekødsproducent, samt have fem stillere.

Opstillingen sker via vores kandidatside på kvaegkongres.dk. Hjemmesiden er først oppe at køre fra slut januar, men kandidater kan allerede opstille nu via følgende link:

På kandidatsiden har kandidaterne mulighed for at motivere sig selv og bede stillere om støtte.

Vi kan oplyse, at det er samme system, både til opstilling af kandidater og til afvikling af valg, som der blev brugt ved delegeret møde 2020.

På årsmødet har kandidaterne også mulighed for at motivere sig selv via en video.

Har du spørgsmål vedrørende valget, kan du kontakte Lisbeth Gøtzsche, L&F på T: +45 3339 4612 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.