Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Medlemstilbud

Det sidste skud på stammen af medlemstilbud er Puch Maxi Tour. Her kan du vælge mellem et ægte roadtrip fra kyst til kyst i smukke Jylland eller et Ø-hop i Limfjorden.

Landbrug & Fødevarer spytter bogstavligt talt medlemstilbud ud i øjeblikket. De seneste tilbud spænder bredt lige fra familieture til Fårup Sommerland, over de mere vilde arrangementer Puch Maxi Tour og Bøf & Brøl til noget så almindeligt som gode tilbud på briller.

FÅRUP SOMMERLAND

Endnu engang har vi fornøjelsen af at kunne invitere dig og familien i Fårup Sommerland til favorable priser. Du skal booke billetter inden d. 5. juni 2021, hvor også dit besøg i sommerlandet skal være afholdt inden. Kontakt os på +45 7634 1700 for at få din medlems-rabatkode.

PUCH MAXI TOUR

Roadtrip fra kyst til kyst
Turen på din ikoniske Puch Maxi starter ved havet til Thyborøn, går videre til Bovbjerg Fyr for til sidst at trille rund i landets nyeste UNESCO certificerede ”Geopark Vestjylland”. Vi holder frokost og pitstop undervejs med ”Fjams og Kugler”, hvor der er fadøl og hjemmelavede isvafler.

Ø-hop i Limfjorden på Puch Maxi
Efter en ultrakort sejltur til Venø, trisser Puch Maxi’erne ud på tur. Du besøger hedesletten, kommer forbi Danmarks mindste kirke og nyder et par forfriskninger samt frokost undervejs. Efter et besøg på Humlum Camping med Danmarks største is går turen via den UNECSO certificerede ”Geopark Vestjylland” tilbage til fastlandet i højeste gear.

BØF & BRØL

Med Bøf & Brøl får du en natur- og gastronomioplevelse i særklasse. Du bydes velkommen ved bålet med hvide duge og levende lys samt kokke, der tilbereder gourmetmad af de mest unikke og vilde råvarer den vestjyske natur har at byde på.

Når mørket har lagt sig vover vi os ud på nattevandrig med petroleumslygter og håber at opleve kronhjortens imponerende brunstbrøl.

Det er muligt at overnatte på det Nørre Vosborg, der ligger i nærheden, men det kan du læse mere om lige her:

RABAT PÅ BRILLER

Går du med lysten til at få et par nye briller, er der penge at spare. Hos Profiloptik kan du hente 25 % rabat på en fuld brille uanset om det er en almindelig brille, læsebrille eller solbrille.

Kontakt os på T: +45 7634 1700, og få en rekvisition sendt.

FLERE MEDLEMSTILBUD OG -FORDELE

Har du lyst til at se flere tilbud, kan du til enhver tid se disse på Landbrug & Fødevarer hjemmeside: