Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Kolding Herreds Landbrugsforening

KHL - Landbrugsrådgivning og rådgivning til andre erhverv

KHL er en slagkraftig organisation, et politisk og fagligt hus, der tør sige det, de andre ikke gør. Som rådgivningshus sætter vi dig i centrum, og arbejder ud fra dine behov.

Vores mission er at give dig konkurrencedygtig rådgivning i særklasse, at kæmpe for din sag og at skabe dialog mellem land og by. Vi giver plads til individualitet, til at du kan sige din mening, stille krav til din rådgiver OG blive hørt samtidig med, at du får det, du kom efter.

Landbrugsrådgivning

Vi arbejder for, at der skal være livskvalitet og økonomi i det at være landmand og bo på landet. Derfor får du også speciel rådgivning målrettet dig og dine behov.

Vi løser opgaverne med øjne, der ser på den samlede bedrift og gevinst, og rådgiver samtidig også om muligheder for specialisering inden for dit område.

Områder:

Rådgivning til andre erhverv

Er du en mindre selvstændig erhvervsvirksomhed, fx frisør, tømrer, murer eller har du din egen it-virksomhed, har du også brug for økonomisk rådgivning. Lad os hjælpe dig med at få styr på moms, skat, årsrapport, budget, finansiering mv.

Derudover rådgiver vi også om lønadministration, selskabstyper og hvad, der er mest rentabel for dig og din virksomhed.

KHL, en forening og virksomhed på vej frem

Foreningen er oprettet i 1869, og i 1967 byggede vi eget rådgivningscenter på Niels Bohrs Vej 2 i Kolding. I disse lokaler rådgiver vi fortsat vores kunder og medlemmer ud fra filosofien om, at der skal være plads til os alle.

Med afsæt i værdierne åbenhed, ærlighed, nærhed og ansvarlighed er vi stolte af vores rådgivning og politiske arbejde. Vi går ikke på kompromis, vi rådgiver med hjertet, og vi har et stærkt sammenhold.