Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Svinerådgivning

KHL med i stærk svinerådgivning

Kolding Herreds Landbrugsforening er nu indgået som medejer af SvineRådgivningen i Herning. Samtidig er også Sønderjysk Landboforening blevet partner i SvineRådgivningen, som endvidere består af Lemvigegnens Landboforening, Vestjysk Landboforening samt Landboforening Midt Vest.

- KHL har i længere tid i realiteten kun haft én svinerådgiver, og for at kunne dække hele paletten i rådgivningen har vi det seneste år samarbejdet med SvineRådgivningen i Herning. I en tid med øget specialisering og stor efterspørgsel på de bedste kompetencer i svinerådgivningen ser jeg det som en styrke for KHL’s kunder, at foreningen nu bliver medejer af en af landets stærkeste rådgivningsvirksomheder på svin, siger formanden for Fokusgruppe Svin hos KHL, Hans Christian Carstensen.

SvineRådgivningen, der nu er styrket med kompetencerne fra KHL og SLF, omfatter 20 medarbejdere, som arbejder med udgangspunkt i Herning og Vojens, men der vil også være en medarbejder med base hos KHL. Kundegrundlaget er op mod 1.000 svineproducenter.

- Samlet set får vi nu ét stort selskab, hvor de bedste kompetencer er koncentreret. Men der er også plads til selvstændighed og uafhængighed, hvor nogle af landets bedste svinerådgivere kan arbejde sammen med driftsøkonomirådgivningen i alle rådgivningscentre, siger Hans Christian Carstensen.

Han glæder sig over, at der tydeligvis er en positiv vilje i de enkelte foreninger til at ville et omfattende rådgivningssamarbejde, og han ser det som en stor styrke for KHL, at også naboforeningen mod syd, SLF, er kommet med.

- Det er en fordel, når flere mindre konsulenthuse samarbejder i stedet for at konkurrere om kunderne. Der er sket en stor udvikling på svinerådgivningen inden for de seneste år, og tiden er nu inde til dette udvidede samarbejde, som jeg kun kan se vil blive til alles bedste, siger Hans Christian Carstensen.

FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER

  • Hans Christian Carstensen, formand for Fokusgruppe Svin i KHL, +45 6176 3366
  • Niels Peter Madsen, direktør for KHL, +45 4045 1749